onsdag den 9. maj 2012

Ipheion?

Dér, inde midt mellem de røde tulipaner var der pludseligt noget hvidt, noget nyt, se engang:




En sådan 20 cm høj glad plante med hvid blomst, den prøver ihærdigt at komme frem mellem de høje tulipaner. 


Den havde jeg ikke set før, jeg har godt set dens blade -smalle lidt matte sådan lidt blå-grå agtige, men har troet det var Tulipa clusiana. 


Hvad er det for noget?


Jeg har ikke plantet noget lige der - i over 2 år.


Men i efteråret 2009 ser jeg, at jeg satte netop der i bedet: 6 stk Ipheion “Alberto Castillo”.


Jeg tror det er den...?


Køn ikke?






Jeg kan godt lide kronbladenes markante centerlinie.


Ipheion er noget så usædvanligt som en løgplante der kommer fra Sydamerika, den vokser i Argentina og Uruguay, og er alligevel så åbenbart vinterhårdfør hos os. Når den er rigtigt etableret kan jeg "risikere" at den blomstrer igen til efteråret. 


Jeg har en enkelt plante stående udenfor de skyggende tulipaner, den har fået masser af sol og ser ud til at ville blomstre om en god uges tid, jeg er spændt på om den vil præsentere sig ligeså flot.





4 kommentarer:

  1. Den er meget yndig - og tænk at kunne »risikere« at den blomster endnu engang. Herligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, bliver spændende at se - og til den tid vil tulipanerne være væk.

      Slet
  2. Dejlig overraskelse... skøn er den :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Har lige fundet ud af at den også findes i en blå og vistnok også i en hvid-rosa udgave - den blå vil jeg prøve at få fat på ved efterårets løgindkøb.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...