tirsdag den 12. marts 2013

Vinter, igen igen

Var det i sidste uge, vi havde de der 12-13 grader? - og ja, det var plusgrader!

Nu kan langtidsprognosen ikke engang love os meget over 5c.

Så vi må nok se i øjnene at dette års marts, bliver af de kølige;) 

Og haven klarer sig som den bedst kan, ingen planter stikker vel hovedet for langt op i stiv kuling og -10c. Og vi mennesker har vel også en tendens til at hygge indendøre, at blive inde, her i varmen. 

Men idag tog jeg mig sammen, og på min fridag tog jeg en runde, vinden har jo passende lagt sig så nogenlunde.



Her er lige udsigten over Øresund midt på dagen - store områder med nyis langt langt ud, det er ikke engang smeltet i den klare sol - nu i nat bliver isen nok mere sammenhængende. 

Og i haven står det hele unægtelig meget i stampe. 



Solen, kulden og vinden har tørret jorden totalt ud, den er porøs  så selvom det er frost kan denne pæon presse sig op.



Og min ven Iris rosenbachiana får bare endnu større kegle, han har været 2 måneder om at lave sine 4cm.



Og så i en lun krog under stikkelbærbusken - Dorothea har pludseligt givet sig til at blomstre, man bliver da imponeret, og også lidt glad. 


19 kommentarer:

  1. Vi har også deilig sol om dagen , men kaldt om natten. Det blir nok ikke tidlig vår dette året.
    Nydelige Dorohtealiljer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mariann

      Idag onsdag har vi lige en front der skal ned over os - det sner kraftigt nu, puha - måske godt med lidt isolering til de udsatte planter, så nej, tidlig vår må vente til en anden god gang:)

      Slet
  2. Ja som jeg sagde til gemalen, da vi så hvordan både Frankring, England og Tyskland var begravet i sne. Hvad i alverden piver vi over!
    Foråret er jo begyndt at vise sig. Jeg er vild med de røde spir pæonen sender op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente

      Jamen det er jo rigtigt - og det er måske det omskiftelige der gør os ekstra glade når det bare lykkes:)

      Slet
    2. Ja der var jeg lige hurtig nok på tasterne. Jeg har allerede været ude en gang og fjerne sne og det vælter stadig ned…så nu er det julesangene, der skal støves af igen!

      Slet
    3. Ja Bente

      Jeg har allerede foreslået Lisbeth at vi finder lidt julepynt frem, og måske kvikker hinanden op med en lille gave?

      Slet
  3. Så flotte bilder! Ja, det er fryktelig kaldt nå. Det er ikke mye ute som minner om vår. Vi får håpe at det snart blir varmere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit

      Du skal vel grave i sneen for at finde noget, eller måske har du en sydside på huset hvor sneen smelter lidt før? - jeg tror alle længes efter varme nu - det er ligefør jeg faktisk håber på regn. Ja, lun regn fra sydvest:)

      Slet
  4. Hej Karsten
    Jeg er lidt bagefter, kan jeg se. Det er et skønt billede fra Øresund. Her er hvidt af sne til morgen, men pyt så glæder vi os endnu mere til foråret, som forhåbentlig kommer i næste uge :) Det var nu ellers dejligt stille vejr, og fuglene sang lystigt, duerne kurrede rigtigt forårsagtigt, men ellers må vi jo sige, at der ikke er meget forår over det. Så vi tager endnu en dag indendøre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth

      Ja her sner det også. Der er nok kommet en 10cm nu, men det drysser stadig ned.
      Jo, hvis det skal være vinter kan det vel ligeså godt gøre det rigtigt -

      Det næste bliver vel at folk må finde deres kravlenisser frem igen, sådan at vi også kan se nogle festlige blogindslag :)

      Slet
    2. Så meget har vi ikke fået, men det er da hvidt i haven, det er godt nok, så beskytter det planterne.
      Tror du ikke, vi kan "nøjes" med påskepynten :)

      Slet
    3. Jo også påskepynten - men den er folk da vist allerede i gang med - synes jeg har set nogen med påskeæg og harer og lam og kyllinger, men hvorfor ikke kombinere de 2 ting? så kan vi også få lidt gaver igen - under forsytiagrenene, det var da en god idé:)

      Og jada - det er jo helt fint med sneen - nu hvor det hele alligevel er frossent, og som du siger det beskytter helt godt.

      Slet
  5. Hej Karsten.Ja! her vælter sneen også ned.Vi har allerede skrabet en gang,men det kan man slet ikke se.
    Og vi har en stor hjørnegrund.
    Har lige læst at vi havde +13 grader sidste år på samme tid.
    Men der jo ikke andet at gøre end at være tålmodige,og hygge indendøre og så lidt.
    God dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette

      Det drysser stille ned - vildt store snefnug, samtidig skinner solen, det er da egentlig ret flot.

      Det er da alletiders med en hjørnegrund, så får man i det mindste lidt sund motion her om vinteren også.

      Ja marts sidste år var noget helt andet - til gengæld var april ikke så varm - i år har de måske byttet om på det igen?

      Du må også have en dejlig dag!

      Slet
    2. :o) den var god.
      Her er sneen ved at smelte igen, og solen prøver at bryde igennem.
      Ja lad os håbe, de har byttet om igen

      Slet
    3. ja ja Lisbeth -Før du bliver for trist - så ser det da ud til at der oppe mellem Helgenæs og verdens
      ottende vidunder i Risskov ligger en heftigt stribe snevejr, med kurs direkte mod Høneballe og umiddelbar omregn. så mon ikke det bliver hvidt igen!

      Slet
    4. Lige nu skinner solen dejligt, og jeg har lige haft en skøn tur til havet, hvis jorden havde været til at arbejde i, ville jeg være klar til havearbejde, det er skønt derude.
      Men jeg skal nok holde dig underrettet om den heftige stribe snevejr lander i Høneballehaven og omegn :)

      Slet
  6. Hej Karsten
    Et rigtig flot foto af Øresund,kan godt li den blå tone:)
    Utrolige kræfter de små spirer kan ha ,man forundres hvert år når de skyder op gennem frosthård jordskorpe,lader til din rosenbachiana er et langtidsprojekt:)
    Jeg Skypede med Ole i Grenå her til middag og der væltede sneen ned,så meget juleagtigt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Jan - rosenbachiana er blevet som en god ven, 3 andre nyindkøbte Iris er også kommet op men skudene er her mere beskedne endnu.
      Jeg tror hele Danmark har fået et drys idag. Her tør det nu - men vi får nok hård frost inat.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...